Guldlandet Lolland-Falster
Stærk og stille
Tekst: Troels Lyndelse – Melodi: Annette Svåbæk og Tubas Løkkegaard
Du som er så stærk og stille
Du får mig nu til at ville
Ride dig langs søens bredder
Til jeg glemmer hvad jeg hedder
Sammen er vi navnløs glæde
Jeg kan ride – du kan træde
Tæt på liv i fuglereder
Tæt på glimt af evigheder
Når blot vi kan ride
Når blot vi kan ride
Så nyder vi nuet
Hvor du er hos mig
Hvis blot vi ku’ ride
Hvis blot vi ku’ ride
Ku ride i natten
Så blev jeg hos dig
Frygtsom først og tæmmet siden
Er min slægt igennem tiden
Vænnet til at bære rytter
Den som tvinger og beskytter
Jeg er født til flade sletter
Født til flugt når fugle letter
Menneske du blev lukket ind
Dog frygter mit frie hestesind
Hvis blot jeg ku’ flygte
Hvis blot jeg ku’ flygte
Ku flygte fra frygten
Så løb jeg min vej
Men nu er vi sammen
Ja vi to er sammen
Jeg føler ej frygten
Jeg stoler på dig
Båndet mellem hest og rytter
Det er det vi sammen knytter
Sammen tøjler vi naturen
Kærligt når vi over muren
Nu kan ingenting os skille
Sammen står vi stærkt og stille
Menneske og hest er ét nu
Livet føles frit og let nu
Når blot vi kan ride
Når blot vi kan ride
Så nyder vi nuet
Vi skilles jo ej
Når blot vi kan ride
Når blot vi kan ride
Så rider vi sammen
Vi finder en vej